Ejendomsselskabet Volden 2, er en non-profit forening, som primært har til formål at leje bygningen ud til købmandsdrift.
Ejendomsselskabet Volden 2 ApS blev stiftet 23. november 2013.
I dag er 40 lokale borgere medejere af Købmandsgårdens bygninger.
Selskabets formål er at drive ejendommen Volden 2 i Skelhøje. Det er væsentligt fordi:
- En af byens ældste ejendomme fra 1924 bør bevares og vedligeholdes
- Volden 2 kan sikre billige og velfungerende lokaler til købmandsbutik. En aktiv købmand forøger værdien af alle områdets boliger
- Vi igennem ejendommen kan sikre et levende og socialt samlingssted
Siden 2013 er der løbende sket en forbedring af bygningen og omgivelserne. Gennem de seneste år har indtægterne ved udlejning af ejendommen til Skelhøje Købmandsgård til fulde dækket de udgifter, vi har haft i ejendommen – endda med et lille overskud.
En smuk og velholdt ejendom
I efteråret 2018 blev der med støtte fra Realdania m.fl. gennemført en gennemgribende renovering af taget og 1. salen. Herunder også isolering. Desuden samler vi løbende ind til solceller, så købmanden på sigt kan blive selvforsynende med strøm.
Bygningen, som er beliggende på den mest fremtrædende plads i Skelhøje, fremstår nu smuk og velholdt.
Vi vil gerne være flere anpartshavere
Vi ønsker at styrke det lokale engagement i ejendommen og har derfor på generalforsamlingen i maj 2024 besluttet at åbne for, at interesserede kan købe en anpart, således at vi fremover kan blive op til 80 anpartshavere.
Vi er i dag 40 andelshavere. Hvis vi bliver yderligere 40, kan vi blive gældfrie inden for et par år.
Hvad er prisen for en anpart?
En anpart koster 4.000 kr.
Du kan her læse mere om køb af anpart.